Cafe-Restaurant "Græsk Smag"

Vesterbrogade 109, Copenhagen, tel. +45 33318886

Traditionel Tærte

Historie

Det var de gamle Egyptere, der opfandt en kage-lignende delikatesse fra havre, hvede, rug eller byg fyldt med honning og/eller frugt. I det gamle Grækenland var tærte en del af grækernes daglige kost. Til ariston (dvs. morgenmad) nød de en tærte med dej lavet på vin, mens de under symposia (dvs. diskussionsfora) spiste søde honningtærter. “Mytlotos” var en tærte fyldt med ost, honning og hvidløg og “maza” var en næringsrig tærte æltet på mel, rug af byg, havre og bælgfrugter. Romerne tilføjede med tiden æg, kød og andre ingredienser. De brugte tærterne, safterne og smagene fra fyldet eller som offergaver til deres guder.

I århundredernes løb vandt tærten indpas i alle kulturer, traditioner og køkkener, den fandt vej til. Tærten blev oftere og oftere en del af bordets herligheder og som århundrederne gik, blev den tilpasset de forskellige sociale klasser fra sted til sted. I dag finder man alle de mange variationer af den græske tærte rundt om i Grækenland og de udspringer alle af tærten fra gammel tid, som i sin oprindelige form var meget enkel og bagt på varme sten eller på gløder.

Men hvordan blev tærten så populær og en “heldags-spise”?
Dette spørgsmål findes der ikke et enkelt svar på, men det kan opsummeres it i et ord: bekvemmelighed. For det første blev tærten lavet af ingredienser, folk havde i deres haver og på deres marker. Den var uden tvivl en sund spise. Derudover kunne man nemt og bekvemt på én gang tilberede en masse forskellige måltider baseret på kun en enkelt grundopskrift tilført mange forskellige ingredienser. En anden grund var, at folk nemt kunne medbringe nogle få stykker tærte til frokost på deres arbejde. Sidst men ikke mindst var det i en tid uden køleskabe en god måde at opbevare maden, når den var tilberedt på én gang.

Det var de gamle Egyptere, der opfandt en kage-lignende delikatesse fra havre, hvede, rug eller byg fyldt med honning og/eller frugt. I det gamle Grækenland var tærte en del af grækernes daglige kost. Til ariston (dvs. morgenmad) nød de en tærte med dej lavet på vin, mens de under symposia (dvs. diskussionsfora) spiste søde honningtærter. “Mytlotos” var en tærte fyldt med ost, honning og hvidløg og “maza” var en næringsrig tærte æltet på mel, rug af byg, havre og bælgfrugter. Romerne tilføjede med tiden æg, kød og andre ingredienser. De brugte tærterne, safterne og smagene fra fyldet eller som offergaver til deres guder.

I århundredernes løb vandt tærten indpas i alle kulturer, traditioner og køkkener, den fandt vej til. Tærten blev oftere og oftere en del af bordets herligheder og som århundrederne gik, blev den tilpasset de forskellige sociale klasser fra sted til sted. I dag finder man alle de mange variationer af den græske tærte rundt om i Grækenland og de udspringer alle af tærten fra gammel tid, som i sin oprindelige form var meget enkel og bagt på varme sten eller på gløder.

Men hvordan blev tærten så populær og en “heldags-spise”?
Dette spørgsmål findes der ikke et enkelt svar på, men det kan opsummeres it i et ord: bekvemmelighed. For det første blev tærten lavet af ingredienser, folk havde i deres haver og på deres marker. Den var uden tvivl en sund spise. Derudover kunne man nemt og bekvemt på én gang tilberede en masse forskellige måltider baseret på kun en enkelt grundopskrift tilført mange forskellige ingredienser. En anden grund var, at folk nemt kunne medbringe nogle få stykker tærte til frokost på deres arbejde. Sidst men ikke mindst var det i en tid uden køleskabe en god måde at opbevare maden, når den var tilberedt på én gang.

Det var de gamle Egyptere, der opfandt en kage-lignende delikatesse fra havre, hvede, rug eller byg fyldt med honning og/eller frugt. I det gamle Grækenland var tærte en del af grækernes daglige kost. Til ariston (dvs. morgenmad) nød de en tærte med dej lavet på vin, mens de under symposia (dvs. diskussionsfora) spiste søde honningtærter. “Mytlotos” var en tærte fyldt med ost, honning og hvidløg og “maza” var en næringsrig tærte æltet på mel, rug af byg, havre og bælgfrugter. Romerne tilføjede med tiden æg, kød og andre ingredienser. De brugte tærterne, safterne og smagene fra fyldet eller som offergaver til deres guder.

I århundredernes løb vandt tærten indpas i alle kulturer, traditioner og køkkener, den fandt vej til. Tærten blev oftere og oftere en del af bordets herligheder og som århundrederne gik, blev den tilpasset de forskellige sociale klasser fra sted til sted. I dag finder man alle de mange variationer af den græske tærte rundt om i Grækenland og de udspringer alle af tærten fra gammel tid, som i sin oprindelige form var meget enkel og bagt på varme sten eller på gløder.

Men hvordan blev tærten så populær og en “heldags-spise”?
Dette spørgsmål findes der ikke et enkelt svar på, men det kan opsummeres it i et ord: bekvemmelighed. For det første blev tærten lavet af ingredienser, folk havde i deres haver og på deres marker. Den var uden tvivl en sund spise. Derudover kunne man nemt og bekvemt på én gang tilberede en masse forskellige måltider baseret på kun en enkelt grundopskrift tilført mange forskellige ingredienser. En anden grund var, at folk nemt kunne medbringe nogle få stykker tærte til frokost på deres arbejde. Sidst men ikke mindst var det i en tid uden køleskabe en god måde at opbevare maden, når den var tilberedt på én gang.

Tilberedning

Det vigtigste for en god tærte er ingrediensernes kvalitet. Det er et must at have de bedste og de friskeste ingredienser. Et andet succeskriterie er filodejens tykkelse og antal lag.

Hjemmelavet dej er altid at foretrække over en færdigdej og det er ikke svært at lave. Hvis det skal være ekstra nemt, kan man bruge en pastamaskine, så man får den foretrukne størrelse og tykkelse. Alternativet er at rulle dejen ud med en kagerulle, hvilket er tidskrævende og kræver erfaring, hvis det skal gøres godt. Dej rullet med kagerulle er ideelt til små stegte og bagte tærter og små tærter med låg.

Det vigtigste for en god tærte er ingrediensernes kvalitet. Det er et must at have de bedste og de friskeste ingredienser. Et andet succeskriterie er filodejens tykkelse og antal lag.

Hjemmelavet dej er altid at foretrække over en færdigdej og det er ikke svært at lave. Hvis det skal være ekstra nemt, kan man bruge en pastamaskine, så man får den foretrukne størrelse og tykkelse. Alternativet er at rulle dejen ud med en kagerulle, hvilket er tidskrævende og kræver erfaring, hvis det skal gøres godt. Dej rullet med kagerulle er ideelt til små stegte og bagte tærter og små tærter med låg.

Det vigtigste for en god tærte er ingrediensernes kvalitet. Det er et must at have de bedste og de friskeste ingredienser. Et andet succeskriterie er filodejens tykkelse og antal lag.

Hjemmelavet dej er altid at foretrække over en færdigdej og det er ikke svært at lave. Hvis det skal være ekstra nemt, kan man bruge en pastamaskine, så man får den foretrukne størrelse og tykkelse. Alternativet er at rulle dejen ud med en kagerulle, hvilket er tidskrævende og kræver erfaring, hvis det skal gøres godt. Dej rullet med kagerulle er ideelt til små stegte og bagte tærter og små tærter med låg.

pie preparation