Bougatsa stammer efter sigende fra det byzantinske imperium. Retten lader til at komme fra Konstantinopel, da denne stadig var græsk, dvs. før 1453 e.Kr.
Navnet “bougatsa” kommer fra det osmanniske ord “pogatsa” (en tilpasning af det latinske ord “foccacia”= sød tærte) og blev brugt til at beskrive “salt eller sødt tærtefyld, der pakkes stramt ind i dej”.
Selv efter Byzans undergang bestod bougatsa i bedste velgående, ifølge kilder fra det 16. og 17. århundrede. Evlia Tselebi beskrev i sin rejsebog, at to bagerier i Konstantinopel (i dag kaldet Istanbul) lavede “bougatsa kuru” (tør, fedtfattig dej), “kigmali” (bougatsa med hakkekød), peinirli (bougatsa med ost) og “sante bougatsa” (strøet med flormelis).
Tærterne blev meget populære i Grækenland efter katastrofen i Lilleasien; fra det nordlige Grækenland til Peloponnese og Kreta. Især i Thessaloniki og Serres, hvor mange flygtninge fra Lilleasien bosatte sig.
I 1917 blev foreningen af Thessalonikis bougatsa-bagere stiftet og to år senere var den oppe på at have 51 medlemmer, et ikke helt ubetydeligt antal. Efter 1922, blev bougatsa mere og mere udbredt i Grækenland og dens udformning blev hele tiden videreudviklet.
Den dag i dag, efter dens lange rejse gennem historien, betragtes bougatsa stadig som en delikatesse med mange loyale fans og det lader til, at den har en lige så stor fremtid som den har smag. I dag findes der et væld af forskellige slags bougatsa; med fløde, med ost, med hakket kød osv.
Hos os har vi valgt at tilbyde bougatsa med vaniljecreme, da disse er de allermest populære.
Bougatsa stammer efter sigende fra det byzantinske imperium. Retten lader til at komme fra Konstantinopel, da denne stadig var græsk, dvs. før 1453 e.Kr.
Navnet “bougatsa” kommer fra det osmanniske ord “pogatsa” (en tilpasning af det latinske ord “foccacia”= sød tærte) og blev brugt til at beskrive “salt eller sødt tærtefyld, der pakkes stramt ind i dej”.
Selv efter Byzans undergang bestod bougatsa i bedste velgående, ifølge kilder fra det 16. og 17. århundrede. Evlia Tselebi beskrev i sin rejsebog, at to bagerier i Konstantinopel (i dag kaldet Istanbul) lavede “bougatsa kuru” (tør, fedtfattig dej), “kigmali” (bougatsa med hakkekød), peinirli (bougatsa med ost) og “sante bougatsa” (strøet med flormelis).
Tærterne blev meget populære i Grækenland efter katastrofen i Lilleasien; fra det nordlige Grækenland til Peloponnese og Kreta. Især i Thessaloniki og Serres, hvor mange flygtninge fra Lilleasien bosatte sig.
I 1917 blev foreningen af Thessalonikis bougatsa-bagere stiftet og to år senere var den oppe på at have 51 medlemmer, et ikke helt ubetydeligt antal. Efter 1922, blev bougatsa mere og mere udbredt i Grækenland og dens udformning blev hele tiden videreudviklet.
Den dag i dag, efter dens lange rejse gennem historien, betragtes bougatsa stadig som en delikatesse med mange loyale fans og det lader til, at den har en lige så stor fremtid som den har smag. I dag findes der et væld af forskellige slags bougatsa; med fløde, med ost, med hakket kød osv.
Hos os har vi valgt at tilbyde bougatsa med vaniljecreme, da disse er de allermest populære.
Bougatsa stammer efter sigende fra det byzantinske imperium. Retten lader til at komme fra Konstantinopel, da denne stadig var græsk, dvs. før 1453 e.Kr.
Navnet “bougatsa” kommer fra det osmanniske ord “pogatsa” (en tilpasning af det latinske ord “foccacia”= sød tærte) og blev brugt til at beskrive “salt eller sødt tærtefyld, der pakkes stramt ind i dej”.
Selv efter Byzans undergang bestod bougatsa i bedste velgående, ifølge kilder fra det 16. og 17. århundrede. Evlia Tselebi beskrev i sin rejsebog, at to bagerier i Konstantinopel (i dag kaldet Istanbul) lavede “bougatsa kuru” (tør, fedtfattig dej), “kigmali” (bougatsa med hakkekød), peinirli (bougatsa med ost) og “sante bougatsa” (strøet med flormelis).
Tærterne blev meget populære i Grækenland efter katastrofen i Lilleasien; fra det nordlige Grækenland til Peloponnese og Kreta. Især i Thessaloniki og Serres, hvor mange flygtninge fra Lilleasien bosatte sig.
I 1917 blev foreningen af Thessalonikis bougatsa-bagere stiftet og to år senere var den oppe på at have 51 medlemmer, et ikke helt ubetydeligt antal. Efter 1922, blev bougatsa mere og mere udbredt i Grækenland og dens udformning blev hele tiden videreudviklet.
Den dag i dag, efter dens lange rejse gennem historien, betragtes bougatsa stadig som en delikatesse med mange loyale fans og det lader til, at den har en lige så stor fremtid som den har smag. I dag findes der et væld af forskellige slags bougatsa; med fløde, med ost, med hakket kød osv.
Hos os har vi valgt at tilbyde bougatsa med vaniljecreme, da disse er de allermest populære.
Ved fremstillingen af bougatsa er det allervigtigste at dejen bliver perfekt. For at dette skal lykkes, skal der bruges mel, olie og blødt plantesmør af bedste kvalitet.
På de traditionelle bougatsa-steder er dejmixeren det eneste elektriske apparat, der benyttes. Efter dejen er æltet, benyttes kun de bare næver indtil det endelige produkt ligger klar.
Når dejen er klar, deles den op i små boller, der bliver sprøjtet med olie og smør og stilles væk i nogle timer, så de kan blive bløde. Først presser og trækker bageren bollen, indtil den er på størrelse med en lille pizzabund. Derefter begynder han at løfte den fra bordet og op i luften (dette kaldes “luft-plade”), 3-7 gange for hver stykke dej, indtil det bliver tyndt og får de ønskede mål.
Som det sidste former den dygtige og erfarne bager den lille dejbolle til et perfekt og meget tyndt lag der omtrent måler 1,5 x 2 meter! Derefter indhyller han det søde eller salte fyld i dejen.
Ved fremstillingen af bougatsa er det allervigtigste at dejen bliver perfekt. For at dette skal lykkes, skal der bruges mel, olie og blødt plantesmør af bedste kvalitet.På de traditionelle bougatsa-steder er dejmixeren det eneste elektriske apparat, der benyttes. Efter dejen er æltet, benyttes kun de bare næver indtil det endelige produkt ligger klar.Når dejen er klar, deles den op i små boller, der bliver sprøjtet med olie og smør og stilles væk i nogle timer, så de kan blive bløde. Først presser og trækker bageren bollen, indtil den er på størrelse med en lille pizzabund. Derefter begynder han at løfte den fra bordet og op i luften (dette kaldes “luft-plade”), 3-7 gange for hver stykke dej, indtil det bliver tyndt og får de ønskede mål.Som det sidste former den dygtige og erfarne bager den lille dejbolle til et perfekt og meget tyndt lag der omtrent måler 1,5 x 2 meter! Derefter indhyller han det søde eller salte fyld i dejen.
Graesk Smag ApS – Vesterbrogade 109, 1620 Copenhagen – Tlf. 33 31 88 86 – E-mail: info@graesksmag.dk
© Copyright 2019 Graesk Smag. All rights reserved.
